Du si'r din sol er gået ned i øst,
længe før den var stået op
du si'r man planted' angst i din spæde bryst
længe før du opdagede din krop
så' det forbandet svært at elske andre end sig selv,
når man har lært
ikke at gi' det hele væk, men beholde noget
for sig selv
Men du ved godt din sol står op igen,
hvis du glemmer, hvad du har lært
hvis du lukker op og bare gør som
du inderst inde vil
Så bli'r det nemt at elske den du elsker meget højt,
du bare gi'r og får og gi'r og får og gi'r
og glædens varme fylder dig
når angstens rod, er rykket op
(gentag alt én gang mere)