Du si'r din sol er gået ned i øst, længe før den var stået op du si'r man planted' angst i din spæde bryst længe før du opdagede din krop så' det forbandet svært at elske andre end sig selv, når man har lært ikke at gi' det hele væk, men beholde noget for sig selv Men du ved godt din sol står op igen, hvis du glemmer, hvad du har lært hvis du lukker op og bare gør som du inderst inde vil Så bli'r det nemt at elske den du elsker meget højt, du bare gi'r og får og gi'r og får og gi'r og glædens varme fylder dig når angstens rod, er rykket op (gentag alt én gang mere)