Heimer Heimer byg en harpe smuk, hvor Aslaug skal bo Ved norges kyst i aftens sol, stod Grima og Harke alene fattige de var og uden lykke, de ser guldharpen så ene Aldrig smukkere barn de så, hendes skønhed de dækkede med tjære Kraka gav de hende som navn, træl på gården hun skulle være Lang lang er vejen for Aslaug Længe venter lykken på Kraka Vesten vindfugle sangkvinde danser i flammens skygge den gyldne harpe synger nu længsel smed mit hjertes smykke Hun hører skibet før solen står op Tør du Kraka komme til mig, hverken nøgen eller klædt Hverken mæt eller fastende, alene og ej i mands følge Ud slog hun sit lange hår, flettet sammen med net Løgets bid gjorde hende ikke mæt, en ravn var hendes følge Lang lang er vejen for Aslaug Længe venter lykken på Kraka