Hr. Sinklar drog over Salten Hav, Til Norge hans Kurs monne stande; Blandt Gudbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked' saa blodig en Pande. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Ved Romsdals kyster han styred' i Land, Erklær'de sig for en Fiende; Hannem fulgte efter fjorten hundrede Mand, Som alle havde ondt i Sinde. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. De skændte og brændte, hvor de kom frem, Al Folkeret monne de krænke; Oldingens Afmagt rørte ej dem, De spotted' den grædende Enke. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Soldaten er ude paa Kongens Tog, Vi selv maa Landet forsvare; Forbandet være det Niddingsdrog, Som nu sit Blod vil spare." Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. De Bønder af Vaage, Lesje og Lom Med skarpe Økser paa Nakke I Bredebøjgd tilsammen kom, Med Skotten saa vilde de snakke. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Over den Hede. Over den Hede. Over den Hede. Over den Hede. Tæt under Lide der løber en Sti, Som man monne Kringen kalde; Laagen skynder sig der forbi; I den skal Fienden falde. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Med døde Kroppe blev Kringen strø'd De Ravne fik nok at æde, - Det Ungdomsblod, som her udflød, De skotske Piger begræde. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. End knejser en Støtte paa samme Sted, Som Norges Uvenner monne true. Ve hver en Nordmand, som ej bliver hed, Saa tit hans Øjne den skue! Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Vel op før Dag De kommer vel over den Hede. Over den Hede. Over den Hede. Over den Hede. Over den Hede.