Jeg var nok et udsædvanligt bange barn Jeg troede hele tiden jeg sku' dø Og det er blevet bedre men, af og til får jeg igen En stærk fornemmelse der sir; at tiden går, og enden blir.brat Og helt forfærdelig Og tanken gør mig panisk i, en grad som er dybt latterlig Og det er endnu værre nu hvor jeg er, blevet helt utroligt vild med dig Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende Og de tænkte slet ikke på hvornår det var Fordi de levede evigt til deres dages ende Og pludseligt kom den dag de tog herfra Hånd i hånd Hånd i hånd Hånd i hånd Hånd i hånd De sir' at døden er en helt naturlig ting Og at vi jo er unge begge to Men seksogtyve er mange år Og for hver en dag der går Blir' vi begge begge ældre, jo Så der er en risiko Og den gir' mig mega stress Men måske når vi er 60 Vil vi høre denne sang, og jeg vil tænkte: 'Tænk en gang at jeg skulle blive så gammel, sammen med dig' Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende Og de tænkte slet ikke på hvornår det var Fordi de levede evigt til deres dages ende Og pludseligt kom den dag de tog herfra Hånd i hånd Hånd i hånd Og måske er det kliche men jeg må konkludere At hvis du ikke er her mer', så vil jeg ikke mere Så bare kald os Romeo og Julie For det der før var det mest overskuelige Han er ikke den eneste mulighed Jeg har helt ærlirgt glemt det sjove ved At være mig uden dig Det mærkeligt for jeg, har altid været: Et usædvanligt bange barn Jeg troed' hele tiden at jeg sku' dø Men jeg har lært at slappe af Men tanken om vi en dag Skal i jorden begge to Og få græsset til at gro Og jeg håber, det blir' samtidigt med dig Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende Og pludseligt kom den dag de tog herfra Hånd i hånd Hånd i hånd Hånd i hånd Hånd i hånd (Åhh, åååh, åååh) (Åhh, åååh, åååh) (Åhh, åååh)