Som Ælfthryth sønnen barsled' Da såedes skæbnens sæd En halv snes år var han, da Englands højsæde rømmet stod Dog kun den yngst' kongsemne Hans moder kunn' ej dy Hoes rådmænd råd hun søgte Den ældst' mått' ryddes af vej Ædel-råd var det, han hed Af væsen ej helt sandt På hans skatte og hans arv Ville andre gøre krav Vikinger våged' agtsomt Havde set hans verden før Iagttog med ivrigt øje Indkaldt' mænd og sejled' did Ti tusinde pund rent sølver For at trække os fra hans kyst Næste gang vi rider bølgen Skal vi have tyve tusinde mere Ej på slagmark vandt han sejr Selv om han prøved' længe Hans bravest' og hans bedste Blev sorte ravnes rov Men riget reddes skulle Og gode råd var dyre Hans råd tilråded' gælden At dæmpe danskens rasen Og dansken kom til kongen Med fordringer til kamp (Men) med skibe fyldt med skatte Loved' de at sejle bort Ti tusinde pund han gav dem Af skærest' sølvertøj Da dansken atter landed' Fik de tyve tusinde mere Ti tusinde pund rent sølver For at trække os fra hans kyst Næste gang vi rider bølgen Skal vi have tyve tusinde mere "Indfries én gang gælden" Sagde rådets mænd så tit "Indfries danegælden Bli'r vi aldrig dansken kvit" Ti tusinde pund rent sølver For at trække os fra hans kyst Næste gang vi rider bølgen Skal vi have tyve tusinde mere