Søren Huss - Et hav af udstrakte hænder lyrics

Et hav af udstrakte hænder Jeg kan se ham fra mit hjem Jeg har mødt ham, på min vej Hørt de glammene venner Og det hvæsene gumme råb Det ublu spejl på al færden Med sin hærgede menneskekrop Som en der rent og uden tvivl lod sig falde Da livets mildhed folded' sig ud Måske var der ingen hænder Der rakte ned i bæstets frådende gab Holdt ham fast ind til lysten til at være Kunne bære mere end flasken ud Måske ku' vi ikke nå det For tiden løber, de sku' holde sig fast For ikke selv at smadres jordløst mod bænken Uden udsigt til andet end harm Med alle drømme bristet Uden tro, uden håb Med hjertet det skriger Jeg kan ikke mer' Jeg tror jeg bliver liggende her (her) Blandt fældede træer... Blandt fældede træer... Blandt fældede træer... Blandt fældede træer... Jeg har stirret op fra dybet Og jeg så et bølgende hav Af udstrakte hænder Da kærlighed rakte ned Holdt mig fast, og holdt så længe At jeg til sidst kunne vriste mig fri Med viljen til selv at stå og holde Tanken om at leve ud For alle drømme bristet Uden tro, uden håb Med hjertet der skriger Jeg kan ikke mer' Jeg tro jeg bliver liggende her Jeg har et hjerte der skriger