Jeg stod ved en afgrund, alt for længe Med udsigt, herfra og til Pompeji Jeg har øvet mig i at blive svimmel Men nu går det ganske langsomt op for mig At herfra, hvor jeg står, kan jeg ikke se en skid. Og det vil jage mig langt ind i helvede, at jeg har brugt så meget tid. Nu tager jeg hjem igen Jeg vil ikke være mere Nu tager jeg hjem igen Jeg vil hjem igen. Jeg har stået her og sunget Ved min elskedes vindue natten lang Jeg har leveret smukke vers af Michael Strunge Men for morgenstunden er det en klage sang Ja, den her kontrast, behøver ikke engang en flagestang. Nu tager jeg hjem igen Jeg vil ikke være mere Nu tager jeg hjem igen Jeg vil hjem igen. Nu tager jeg hjem igen Jeg vil ikke være mere Nu tager jeg hjem igen Jeg skal hjem igen. Jeg har levet mit liv i tåbedømme Jeg er kun en lille smugle syg og uden varige men Og hvis min postka**e, trænger til at tømmes Så henvises det til teksten til min gravsten Nu tager jeg hjem igen Jeg vil ikke være mere Nu tager jeg hjem igen Jeg kan ikke holde til det mere nej Nu tager jeg hjem igen Jeg vil ikke være mere Nu tager jeg hjem igen Jeg tager jeg hjem igen