Mund de Carlo - Måske lyrics

Undviger en vandpyt Facadebad i byens eftermiddags skygge, naturen har talt og vi har adlydt Så hva' nyt? Under solen udover at den har gemt sig væk, asocial typ'! Købmandsvinduet stråler med blomster og frugt På min side af gla**et ligner det at folk er på flugt f**d op eller smukt? I går faldt folk over hinanden, nu holder alle sig godt på afstand Bag opslåede trojanske skjolde Storbydrama hvor alle mener de selv spiller den mest fremtrædende rolle En spytklat fra mit barndomshjem Drejer mod min mokkapusher, kan dufte dagens femte kop kaffe forenden Skal mødes med en gammel ven Der bare et 'men'. Måske sagde jeg kun ja fordi jeg ik ku' sige fra igen? Vi har haft vores aftale længe Og lever nok for lidt i nuet. Carpe Diem! Vi går straks i spænd Ligeså afslappet som den gang vi plejede at hænge må jeg erkende Minderne får barnesindet frem hos to raske svende Og pludselig er klokken kvart i fem Mobilen ringer. Min chefs rasende stemme går klart igennem Ved den er gal allerede før han spørger hvor jeg er henne Mangler penge så den vagt måtte jeg bar ik' glemme Hvordan forklarer jeg den? Han kalder mig ting som ingen har fortjent, hvor svært kan det være at snakke pænt? De lovede regn sagde ik der kom en storm Vælter kaffen da jeg rejser mig og snubler som en klovn Ud på gaden spejder efter en f**ing vogn Min hjerne gentager min chefs sidste linje: ”Du skal ik' komme i morgen” Trist trold i skoven Blir' ik mindre pissed' at af skyerne strinter stolt for oven Intet halløj på det her badehotel Kan kun pege fingre af mig selv Talkshow-trash til Phil måske jeg sku' have lidt hjælp Har brug for at komme hjem og sove den her dag ihjel Da jeg bliver stoppet af en Global Gabriel Sådan en med plasticchartek og dugget brillestel der får orgasme af at fortælle Hvordan man kan få verden til at spire ved ved at donere og skrive under Og ja…det kan man vel Han siger han er fra Amnesty. Jeg siger han i hvert fald er fra et sted, hvor man har god fantasi hvis han tror nogen siger ja til at gi'! Hæver min stemme, spørger om han har mistet sin sans for pli Siden han udfordrer den tilstand jeg mentalt er i Adrenalin! Skubber til ham, spørger om han har en Panodil Drivvåd op til min ankler Får øje på en plakat under de spottede lamper Det der står må have til formål at ramme mig For os gælder det om at gøre en forskel - også for andre sh** er det mig der tosset? Det jeg bang for Min mavefornemmelse begynder at slås med mine tanker Det der det var slet ik mig Burde have lyttet to minutter, givet ham et venligt nej Send en regning så jeg kan sætte en streg De bes*utninger mit humør dater Bør krydsforhøres af min fornuft før de forelsker sig åbenbart svært ik at lave de lette fejl Må se mig for for respekt går begge veje Før man har fundet sig selv bør man ik lege gemmeleg Må se mig for for respekt går begge veje Er det et dårlig valgs dominoeffekt eller ej? Må se mig for for respekt går begge veje 5 timer senere På vej mod indre by et par procent promille rigere Støvregnen falder tæt Åbner munden og lader det ramme i et sekund føles alt perfekt Himmelbølgen har endelig skyllet menneskemylderet i gaden væk Gribes man af øjeblikket har man ik brug for redningsnet Natten er smuk Både ude og inde kan man høre der falder en dråbe Flaskehalse på flugt Fra den autopilot de kæmper sig gennem dagen for ku' slukke Sanseløs druk, de gode undskyldninger de allerede brugt Mon vores forgangsmænd lagde dem i en krukke - Af guld forenden af byturen? Man kan vel håbe Mørkets matadorer møder månen med halvneurotisk adfærd som Maude En halvtomt glas i rendesten flyder Indbyder til fælles fodslag på kant af Københavns blindgyder Et skrig lyder….. Sådan et man godt ved hvad betyder Jeg kigger mig omkring, ik et øje at se bryder Mig ik om at min tanker accelererer væk fra mine stenfødder Nysgerrig efter hvor og hvem men vil ik vide hvad De to første trækker mig hen til en lille sidegade Jeg sku aldrig ha kigget Alt f**er pludselig med forårsnattens elegante glansbillede Tre trimmede mænd med sorte hætter og bat Står om fjerde mand i total stilhed Den fjerde mand har frygten tværet ud i ansigtet Og sine rystende hænder over hovedet i et forsøg på at skabe tillid Den ene skubber til ham, siger han skal finde sin pung og gi' ham Hvad han har. De to andre battene klar Manden tager pungen frem og siger han ik har nogen penge Viser et billede at barn og kone og prøver at bevare roen Men de spytter ham i panden Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring Først et slag. Så et mere Insisterende tramper de på ham til han ik skriger Står bomstille stirrer stift til jeg Spekulere om jeg skal ringe, råbe eller løbe ud for at finde flere Men hvor f** henter jeg hjælpen fra? Mine panikslagene pupiller popper næsten ud da den ene vender sig Iskoldt jag igennem mig! Triolerne bag brystlommen går amok, tiden holder op Pænt f**d! Min samvittighed og fornuft laver Faceswab Svært at se hvordan det her skal ende godt Jeg ved jo ik engang hvad det er Private sager? Banderelateret? Min mave sige at jeg bør lade det være Men kan jeg tage det svære valg at bære Uvisheden om hans skæbne uanset hvor grimt det smager? Tæt tåge og hemmeligheder fylder atmosfæren Som om der er blevet taget en bid af min hjerne Der finder et fixpunkt i det fjerne som mit blik det kan jage Jeg ved ik hvad f** jeg sku gøre alene mod tre Så jeg løber. Til begge ben er ved at falde af Gennem byen ind i lyset uden at se mig tilbage En flaske rom og hundrede ligegyldige samtaler senere På vej hjem fra indre bys overfladetema Betonblokke proppet med sociale strippere Der jagter kameralinser, DNA og fri bar Har ik mere tilbage i mig Havde glemt at det er opmærksomheden der afgør om man er konger eller mannequiner Min telefon vibrerer, hvem fanden er det der ringer til mig? Når lige at tage den op da den løber tør for batteri jeg Stikker hænderne i lommen Fletter fingre med mine nøgler vender dem i hånden Skyggerne er lange, silhuetterne er tomme Næsten som om at natten ventede på jeg kom En fyr kommer gående lige imod mig Med mørk tøj og hætten trukket godt ned over hovedet jeg Stopper op han vil spørge om noget går jeg ud fra Til jeg ser det velkendte ansigt fuld af spindelvævslignende sprængte blodkar Det kun 5 timer siden jeg stod face to face med ham Han genkender mig med det samme og går længere frem med battet i venstre arm Mit blik forsøger desperat at lede Efter den hurtigste vej væk promillen holder angsten nede Jeg ved jeg kan løbe fra ham. I næste sekund Testes alle mine reflekser da jeg vender mig rundt og ser en… Det er mørkt. Kan ik mærke mit ansigt. Alting spinder Tager hænderne ned fra hovedet. Der er blod på mine fingre Mit fokus det svigter Kan se den halvfulde måne og tre par sorte sko fra hvor jeg ligger Smadrede murstensklipper Sølvblanke fliser hvor regnes efterspil laver urolige cirkler Ingen godhed og glitter En parallelverden til den rødmalede by, hvor der aldrig er nogen der kigger Den ene mand hviler foden på mit ben og siger jeg ude i noget skidt jeg Samler mod til mig Får fremstammet jeg ik vil rodes ind i problemer Han peger på mig med battet og siger han ik har mere tålmodighed i sig Han sparker til mig, siger jeg skal finde min pung frem og give ham Hvad jeg har, de to andre har battene klar Har ik noget på mig, men sandheden er ik altid rar Hans kæbe slår revner da han siger det ik er det rigtige svar Og at han ked af det skal ende sådan her, men som jeg ser Er det ik kun er et valg han tager Han vinker de andre to hen Hans hæse monotone stemme forklarer dem at jeg ik har nogen penge Mit blik blir tomt da jeg spotter spidsen af en kniv i hans inderlomme De diskuterer om de skal bruge den Min mund er løbet tør for vand Min puls og reaktionsevne er flygtet fra hinanden De spytter mig i panden Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring Lukker øjnene klar til at forsvinde i natten Sekundet før de går på mig hører jeg en stemme lige bag dem De sænker sine bat, vender sig rundt, en ung fyr med øjnene gemt under cappen Står uventet foran dem Har jeg råbt på hjælp? Han siger de skal lade mig være, at det vil være bedst for dem selv At han har ringet 112 og at de kan komme når som helst De tre mænd tøver med et udtryk af chok tilfældes Mine øjenkroge overvældes, mændene de står og skændes Om hvad de skal gøre, har aldrig oplevet noget så intenst Havde givet op for længst Hører flere skridt og stemmer rundt hjørnet. Håb i mørket Tørrer blod, sved og tåre af i mit ærme Tror ik mine egne øre da jeg hører sirener i det fjerne De tre mænd løber Men den unge fyr han når ik at flytte sig Han synker sammen på jorden Slæber mig over til ham langs med muren Hele min dag flasher i små glimt Hjælper ham ud på vejen, råber på hjælp og blændes af de blå blink De næste ting skete så hurtigt Politiet gjorde sit. Redderen sagde at det ik var et stort snit Og nu ligger vi i ambulancen side om side Tilfældig eller selvvalgt virkelighed? Gyden forsvinder ud af syne Tak er kun et fattigt ord men lige nu kan jeg ik finde et synonym Han smiler, og siger at vi nok skal klare den sammen Og at han er sikker på at jeg også ville have gjort det samme for ham… I dag bliver vi jaget af ja'et I morgen bliver vi narret af nej'et Valget mellem dem må ske