[Første Vers] Og vi vågner med lette sind og tunge hoveder Og du rider mig ind bag glemstens duggede ruder Og vi fletter sammen, til vi kommer sammen Og vi går sammen, til vi knækker sammen Og du halder ikke på dystopiens krykker Du siger vi gør det sammen hvis noget skal slås i stykker Ikke mindst dig selv, og hindanden Ikke mindst dig selv, og hindanden [Omkvæd] De her gulve gir' sig ik' for nogen Men vi tramper rundt indtil vi mindster troen De her gulve gir' sig ik' for nogen X2 [Andet Vers] Nu har du taget min hånd og min spildtid berøvet Du kan ende det på sekundet, jeg kan brøste mig af at jeg prøvede Og når vi har snavet resten i gulvet med et smil , og du siger "husk på når du siger jeg er f**ed up, at det måske..." Og når profetien gør alvor af truslerne, tro mig jeg flytter med Samler dig op og får noget af stykkerne, Lyv for mig Bare du gør det mens jeg lytter, ingen luftbårne håb for morgnen hvor de her gulve endelig gir' sig [Omkvæd] [Tredje Vers] Og jeg er sådan der, fordi jeg aldrig har troet jeg skulle være her så længe Og jeg ligger sådan der, fordi jeg har opdaget hvordan alt omkring mig bare sker Og jeg kun spurask formår at f*gne det og vende det og kigge på det, smage på det, og mærke en form for kontrol. Ligesom jer Da i vendte hver en brik og langsomt forstod spillereglerne, og ikke mindst at omgå dem Og jeg siger sådan der, fordi jeg ubevidst har bokset mig op i et hjørne, hvor noget jeg har læst, og noget jeg tror, og noget jeg har opfundet, prøver at arbejde sammen Og jeg ved i sidder og græder, for jeg vil ha' i skal syntes det' okay Og jeg skjuler at jeg græder, for jeg vil ha' i skal syntes jeg er den sejeste. Og jeg tror næsten på det Og jeg virker ligeglad, fordi at jeg vil ha' i skal lære at klare jer selv Og jeg knurrer jer, fordi at jeg vil ha' i skal vide at jeg er der Og jeg prøver at tvinge det her ned i et C, så jeg kan skråle det! [Omkvæd] [Outro] Vi godt på jeg ind i en livsform man kunne kalde "institutionaliseret kannibalisme" Hvor vi gennem monogamiske serie-ægteskaber Forbruger det ene mennesker efter det andet Og som vi efter fortæringen kaster bort