Jeg gik bortover veien med to venner - solen gik ned - Jeg følte som et pust af vemod - Himmelen ble pludselig blodig rød Jeg stanset, lænede mig til gjærdet - mat til døden- Så ut over de flammende skyerne som Blod og sværd Over den blåsvarte fjord og by - Mine venner gik videre - jeg sto der Skjælvende af angst - Og jeg følte som et stort uendeligt skrik Gennem naturen