Esben Thornhal - Angstnarkoman lyrics

[Vers 1: Pede B] Jeg kommer hjem ser min ven sove på min sofa Med et par helt væk øjne som var han borte i koma Han havde en nøgle så han skyndte sig herind Lå der med blod på sit tøj, på sit øre og sin kind Jeg rev ham forvirret op han sagde jeg sku vente med det Lå der med flækket læbe, arret fjæs og knækket næse Eneste homie ville var bare at sove det bort Vi kaster os selv ud i ting der gør vi får det hårdt Jeg tænke OK mester vil sove det væk Lod ham læg' og chill og tænkte ik mere over det sh** For drenge er drenge og det ballade fra starten Men det her var tirsdag formiddag og sku ik fredag aften Hårdt blæst, rowdy knægt til morgenfest Mandagsbrandert der endte med gla**kår og tæsk Ville aldrig spille hellig for vi i den samme båd Jeg syns' bare det pisse væmligt' når vi ik er bange for noget [Omkvæd: StikOp] Vi har alle brug for noget at være bange for Et sted vi kan parkere vores tanker Når verden blir for trist og triviel Og så stopper vi ik før vi blir bange for os selv - X 2 [Vers 2: StikOp] Jeg møder hende på gaden, ser straks at der er noget galt Vildt blik i øjnene, stemmen lettere grådkvalt Pupillerne flakker hun speedsnakker ord i en køre Griber fat om begge mine skuldre ber mig høre Hvad hun har oplevet på sin vej herhen Og det hun fortæller lyder sygt må jeg erkende Skænderi i kiosken, en mod fem Så hun prøver at lægge sig imellem for at dæmpe dem Men det eskalerer, hun gør kun ondt være Fornuft har trænge kår, når det handler om ære Ud på gaden igen lettere forslået Blir hun anråbt af en mand der tydeligvis vil hend' noget Tilsyneladende psykisk syg så hun forbarmer sig Sætter sig ved hans side, han gir hende en krammer der På et split sekund blir til et kvælertag, og trækker en kniv For anden gang idag frygter hun for sit liv Klart hun er rystet og ik fatter hvad der sker Men når jeg hører hende fortælle er der én ting hun overser Hun tror det er skæbnebestemt det hun beskriver Jeg ved hun opsøger den slags situationer for at mærke hun lever [Omkvæd] [Mellemstykke: Marko] Kæmp eller flygt hva' din største frygt Når resten finder vej og tænder gnisten i dig Gennem krop og sjæl rammer vinteren igen Kan du kende dig selv, kan du kende dig selv - X 2 [Omkvæd]