Esben & Boone - Areal lyrics
Jeg' fra skoven hvor der er fuglefløjt i skulderhøjde I fuld længde - glem det eller gradbøj det De græder øjnene ud - rammer min nøgne hud Skud ud til gud - på randen af et sammenbrud yo Jeg er fra skoven - så jeg ser det fra oven En for alle - og lige for loven - inde på borgen Hatten af! i morgen er atter en dag Hvad venter I på - hvor bli'r latteren af? - Katte ville vælge brede fælge Svælger i det - rede til koge det og sælge -- det Ingen ville ud med sproget og fortælle det Der stille før stormen der får skoven til at vælte --- alt jeg ville var at elske Men enten var de falske eller alt for rebelske Venusser i pels - mere karrusel Mere karamelsmag, når dagen går på hæld Jeg ikk' på den grønne gren som en rådden banan Lever under den kolde hane - døde på boldbanen Lige ud, ødeland i sigte Fik aldrig lov at bløde, i det mindste ku' jeg digte Se mig når jeg falder ligesom bladene - valgte at blive liggende Hvad fanden kan en svækling gøre andet end at svigte Der stadig ingen dækning - dør midt i en sætning Dropper det og hopper ud fra ingenting - blød vækning I skoven er der træer, men der' sjovere her Jeg er helt ude i tovene, svinger mig fra spir til spir I tårnene - p**nola**e og Pigerne Du må stille dig tilfreds med at det pa**er når jeg siger det --- der ingen stress - så længe det ikke er sennepsgas --- ka' du tage det - ka' du tage min plads Jeg venter ligesom terminalpatienter Element for element - en legende indtil du har glemt mig Jeg ser det kun i glimt - det' så grimt Hænger mig i ting, jeg har sagt eller tænkt Hvad fanden skal et svin med en slagters instinkt Jeg er fanget i et spind - langefinger ind Finder aldrig ud igen - vender skuden uden held Det' et cirkus uden telt, cirka ligeså ubekvemt Jeg cirkler rundt om det jeg ved der virker Pirrer fantasien - tror du virkelig at jeg bli'r her Bjerget ligger laaaangt ude i skoven Helt ind i sjælen - nu' jeg bange for at sove Dengang da jeg var barn var der fuglesang for oven Startede som kanonkonge - nu' jeg bare en klovn Frys det - paralyse De siger at døden var det sygeste Draget af byens lys - bragede gennem skyerne Jeg er fra skoven - jeg er ikke bange for dyrene