Edvard Grieg - Gentlemen Menige lyrics

Til de tabtes Legioner, de forbandedes Kohort Ak, til Brødrene langt Øst i Vemod svøbt Synger jeg, en Englands gentleman med Krone på mit Kort Skjønt som Menig jeg min Titel om har døbt Ja, en fattig menig Mand Som har kjørt med eget Spand Gud i Himmelen skal vide, det gik fort! Hele Verden var hans "Slægt" Til hans Pengemagt var knækt; Nu han stønner under Skjæbnenes Helvedsvægt Det еr "sødt" at måke Stallen Sødt at fejе Køkkenrusk Det er sødt at høre alskens råddent Snak; Sødt på TøseDanseballer, sødt at prygle op hver Slusk Som dig håner for din altfor fine Frak Ja, det gjør dig Pokkers kry, sætter Næsen din i Sky At til Hestetroppens Fløjmand de dig gjør Mens du inderlig misunder ham, der ligesom staar under Pudser Skoen din og stundom siger "Sir" Naar det Hjem, vi aldrig ænser Og den Ed, vi aldrig holdt Og alle de vi kjender og har kjær I den snorkende Barakke Har os Søvnløshed forvoldt Kan det undre dig at vi fordrukken er? Naar den drukne søvnig mumler Mens med Ninderne han tumler Og vort Fald i Rædslens mørke Farver staar Og hver skjulte Synd fremstammes Kan det undre dig, vi lammes Og at hyppig vi os strammer med en Taar? Vi har opgit Haab og Ære, vi har opgit Kjærlighed Og vi glider ned ad Stigen Steg for Steg Ak, vor Pinsel kan kun maales med det Maal Som alle ved: altfor ung vi lærte Livets Fareleg Nu vi skammer os ved Anger; Med vort Fald, vor Dom vi pranger; Vi er stolt vi ei med Stolted staar i Pagt Vor Forbandelse os klemmer Til en fremmed Jord os gjemmer Og vi dør, og ingen ved, hvor vi er lagt