[Omkvæd] Der' kaos, hva' ska' jeg vågne og stå op for? Gi' mig noget at slås for Gi' mig blod sved og tårer - I må ofre Bare gi' mig noget at slås for Der' kaos hva' ska' jeg vågne og stå op for? Gi' mig noget at slås for Der' kaos men det ka os godt Være I skulle gi' mig noget kosmos (kosmos) [Vers 1] Hjælp mig, hvem er det der banker I mit hovede? Fortæl mig, lægger Peter anker ve' min mole? Og sænker, det sig lidt for langsomt ned til bunden? For tænker jeg det, er mine tanker bar' forskruet! Eller så er alle andres bare for skruet Ind I hovedet på dem, til de aldrig når at bruge dem Jeg har det som et barn der går I skole Bare bange for at stole på en tavle og et podie! Så jeg drager konklusionen selv og vælger Vejen frem, og vejen frem for broen, har min egen kontruktion Jeg tænker tåget for længe, får lænken på foden Men hvis jeg mister heltemodet, ja, så strammer jeg en skrue For aldrig har jeg troet, jeg skulle stå og vente på toget Og stige på, for at tænke "glemte jeg noget?" Men nu har jeg endelig forstået, min sang ikk' går af mode For jeg hamrer på en node og så jeg rammer jeg en tone! [Vers 2] Et hjerte der banker, en hjerne der hamrer Nu er det vel bare mig selv der Ikke vil være ligesom andre, vil gerne forandre En verden der brænder - vil ændre! Jeg ser stjerner der flakser I fjerne galakser Lanterner og lamper - der blinker Det som et inferno af kræfter, der fjerner min angst og Og får skærpet de tanker jeg tænker! Men jeg mangler en ting så jeg render og leder Og famler I blinde, når jeg mærker mig frem for Jeg kan ikke se frem, har vandret så længe og Desværre er jeg bange for, jeg aldrig vil finde hen På færden af svar så, så jeg hærder min kampånd Og tager dem til fange og, får bragt dem I fængsler Lagt dem I lænker, får terpet dem langsomt Og lært det jeg mangler til gavn for mit indre [Vers 3] Jeg må være en af minoriteterne For hver og en af mine ord er til dig (næææh) Nogle af dem er miner der tikker ned - Det' mine og de springer Jeg mimer for vil ikke sige hvor I finder dem Hvor de så end ligger henne Er det ikk' lige hvor I står og kigger men Der hvor I sidst så dem, sikkert! Og misforstå ikk jeg, viser dem ikk' for- Di jeg, ligesom en bi som ikk' stikker en fjende Men min mic, med mimik fra min mund Har lige fundet rimeren I mig igen Nu hviler det I mig, jeg river mig fri fra De prioriteter, for Timur er det navn Som min mor gav til mig, ikk' Simon, ikk' Peter Forbliver en ener, også seeeeelv, hvis der' kaos