Ayoe Angelica - Det Ville Være lyrics

[Intro] Er jeg alt du ventede? Jeg tror at jeg er forelsket Knep mig nu forhelvede Mine parader er sænket [Verse 1] Hun er typen der stråler når hun smiler Fin selv når hun råber og skriger Smuk som en tiger men forstå hvad jeg siger Det er svært at få ned på papir Jeg havde brug for hendes krop hun havde brug for min Mødtes I en storm af hormoner og dopamin For både mænd og kvinder har drifter Så vi holder kæft og handler der efter Og jeg er så go' til at snakke dem efter munden Og få dem op at flyve før vi rammer bunden Alle de gange hvor det ender med jeg tramper på dem Og egentlig gør dem fortræd som jeg træk et våben For jeg har horn I panden og hun har englevinger Når hun egentlig spørg hvad vi er, er det bedst jeg splidter Med forskellige meninger om de fælles minder Det ville være så meget lettere, hvis jeg var forelsket I dig [Hook] "Hvorfor ser hun sådan på mig?" Er jeg alt du ventede? "Er der egentlig nogen der tænker sig..." Jeg tror, at jeg er forelsket "Hvordan flygter jeg?" Knep mig nu forhelvede "Jeg må væk herfra, finde en udvej" Mine parader er sænket [Verse 2] Set udefra er mig og hende helt perfekte sammen Men der er noget der ikke stemmer I denne fælles sang Fra harmoni til klammeri Fra rar pige til raseri Og helst vil pres mig ind i et hus med træmmer i Jeg vil ikke gøre nogen noget, jeg er ikke nogen ond person Vi havde s** som kun høres nede hos underboen Holdt' hende om halsen som om at hun var skyld I det Jeg følte mig så modbydelig, ulykkelig og ynkelig Og da hun bagefter holdte mig som om hun mente det Var det eneste jeg ku' gør tilbage var at ligge helt stille Det kickstartede hendes gætterier Det ville være så meget lettere, hvis jeg var forelsket I dig [Hook] [Verse 3] Jeg er virkelig fed til at bare at spille med Lade som om det spiller gennem pisset på min inderside I alt beskedenhed var der en særlig kvinde der fik mig ned Som stadig spøger I min bevidsthed Måske før at hun sagde farvel Der lykkedes det hende faktisk at redde mig fra mig selv Fra min morfar døde og et lille årti frem' Græd jeg ikke en gang Nej ik' Pede, nej ik' ham Så mange år hvor alting det endte I raseri ligegyldigt hvilke ting der hændte Men hun gav ikke slip på mig og det betød nok At min køllige krop begyndt' at tø' op Og for det er jeg hende evig taknemmelig Selvom det ville være nemmere at kalde hende noget væmmeligt For det mest nederen ved det Var at hun lærte mig at græde og bagefter fik mig til det [Hook]