Jeg var din
hemmelige brud
Usynlig og næsten usårlig
i din maskine
Du var min
pilot
Så pur når du skar himlen op
under al radar
Vi var ingen andres
Ingen andre
Så mine blonder i instrumenternes
bløde blus
Vi var som ingen andre
Den tomme luft
bærer endnu dit mærke
Dine perfekte snit lagt i ilt