Lejesvend og from lærd var han
Stormfuldt, lød han flerre herrer
Gram, grov og mægtig
Ve dem, der spotted' hans guds ord
Han lært' dem alt om kristendom
Den sande' guds evangelium
Der sættes pris på nåde
Til den pris havde han ikke råd
Han fortalt' dem alt om kristendom
Og hans barmhjertige herre
Før han sveg dem og stak deres øjen ud
Med odden af hans hedenske sværd
Thangbrand hed han
Den vildfarne spåmand
Et fredens bud på hans spidse kors
'Tæmmes kan du ej', sagde kongen
'på Island skal du forkynde om hvidekrist.'
Han tog hans bog og blev af vinden båren
Og viste synderne hans barmhjertighed
En mørk morgen gryed' da han kom
For mange ville bløde på hans torned' krans
Thangbrand - vis dem vejen
Snart landed' han på Islandsk strand
Hvor folk mored' sig med drikkelag og hor
'Dette duer ej, her er noget at gøre
Huskes skal dagen, hvor frelsen kom!'
Han sparkede kroens dør ind
Og tren frem med alvorlig sind
Som en mand besat af himmerige
Sporet frem mod de vanhellige
'Alle her skal høre mit budskab
Om gud, den mægtige herre
Eller lide en ussel død
På odden af mit hedenske sværd.'
Og skjaldene, de så på
Og grinte over det de så
Kvad vider om munkens vrede
Ham uden hår på kinden bred
Thangbrand loved' løn for haanen
Til dem alle og enhver;
At spidde deres vantro hoveder
På odden af hans hedenske sværd
Der byggedes to bavne, så store og så høje
Så guderne kunn' dømme fra himlenes borge
Da udså Thangbrand den djærv'ste af mänd
Den drøj'ste bersærk landet kunn' yde
'Gennem luen må du løbe, så rask du kan
Det lader sig gøre, det jeg kræver af dig!
Et blus er velsignet af mig og vorherre
Det andet asernes og vanernes skære
Gennem mit skal du gå uden men
Et vidnesbyrd at min gud er størst!
I dit bål kan du brände som var du af halm
Den gamle enøjede kan dig ej bevare!'
Helskindet kom han gennem asernes ild
Mens heden fra kristi bål holdt ham tilbage...