Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Horebuk, synder, gudsforgået
Så lad mig nu høste det, jeg har sået
Alle må dø engang
Men hvorledes bliver så enden?
I kamp, i fuldskab, i horens favn
Eller i sottesengen?
Folk falder om i gaden
De spjætter og gylper sort galde
Men drikker man nu et halvt anker øl
Kan det jo ske for os alle!
Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Gud straffer nok mit begær og min tørst
Mon ikke spedalskheden får mig først
Vi alle går vores skæbne i møde
Hvordan vil du lønne dens list?
Med spark? Med skrig? Med latter?
Med Gråd? Sygdommen tager mig da vist
Den kendes på sårene, kendes på bylderne
Og en utålelig kløe
Men det har jeg også fået før af en skiden skøge!
Kom knejte, sæt jer her hoes mig
Las os ej vente på sygdomstegn
Lad os være kåd, las os være tøjlesløs
Bring os hver en løsagtig tøs!
Kom knejte, sæt jer til bords
Lad os ej vente til vi skal jordes
Lad os drikke, lad os nu skylle
Bring os hver et halvt anker øl!
Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Horebuk, synder, gudsforgået
Så lad mig nu høste det, jeg har sået (x4)