Kirstin vandred' ud i abilgård
- endnu går dansen i engen -
hun plukkede blomster hvide og blå
gjorde en krans til sin kære
Aldrig så snarlig var kransen gjort
før den var ført til faderens bord
ingen skulle krænke hans ære
Faderen talte til sine mænd
"Find denne bejler og bring ham herhen
giv ham til kokken at skære"
Bejleren lagdes på kokkens bord
De kogte hans hjerte med blomster i flor
og retten til Kirstin de bærer
Aldrig hun smagte så skøn en ret
"Mit hjerte det bliver så underligt let
hvordan kan det være"
Dertil da svarede den kokkedreng
"Det er din bejlers hjerte i fem
Det er hans liv du fortærer"
Kirstin tog kanden for munden og drak
- endnu gik dansen i engen -
Hun drak indtil hjertet i livet udsprak
snart lå hun bleg ved hans gærde