Sikke en smuk fodgængerovergang,
Jeg tror, jeg lægger mig på tværs,
Og venter på at den helt rigtige,
Glemmer at stoppe op.
Jeg hader dig af et fyldt hjerte,
Som kun en fuld mand kan hade.
Bare rolig, imorgen vil det endnu engang
Være tomt.
Så roligt kan man stige ned
Af fuglen efter at være på flugt.
Jeg kan se kirken, havnen og tralala,
Og intet af det i øjnene.
Nu er jeg fra festen til at gå videre.
Alle veje fører pludselig hjem.
Jeg pløjer mig ud i trængselene tanker
Om et andet liv.
Må jeg splittet dig af,
Vil du ikke nok give mig lov.
Det er ikke et decideret behov,
Blot udefinerbart og uopfølt.
Som en manglende reaktion,
Et undertrykt skrig.
Og nu brøler floden sit instinktive kald
Til parringsdans med en ring.
Jeg har end ikke dyppet tåen,
Nu vil jeg vinterbade.
Indånde isnende kulde
Og udånde ubesvaret.