[Intro]
Mic check...
[Vers 1]
Jeg føler mig bagbundet men der er ingen der binder mig
Jeg foragter det ej eller føler det samme som dig
Jeg burde overvinde min samvittighed
Men det kan jeg ikke når båndet er stærkere end kærlighed
Jeg burd' kigge mig selv i spejlet og finde de dumme punkter
For der er intet der funker når jeg for længst har brændt mine lunger
Jeg kan skrige men ingen vil høre hvad jeg har at sige
For min mund er tapet fast af en lille ensom pige
Hun ser uskyldig ud bag sine vinger
Men alle disse minder fører mig bag lyset der skinner
Jeg føler en trang der engang var skrevet i en sang
Men den var ikke særlig lang og manglede en sidste klang
Jeg laver lort og klager når jeg træder i det
Jeg prøver at række ud men jeg kan ikke nå det
For jeg har ikke noget at kigge tilbage på
Så velkommen til en mand der har problemer med at gå
[Omkvæd]
Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå
Bundet for øjnene og kan ikke nå
Det der står på den anden side
Men det er på tide at komme ud af det hvide
Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk
For jeg er låst inde i kuglepennens blæk
Mine nætter vælter alt omkring mig
Når man er fanget inde i samvittighedens leg
[Vers 2]
Min bedsteven er min egen farveløse skygge
Den trækker mig igennem alt det tykke
Jeg kan ikke rejse mig eller bevæge mine øjenlåg
Min krop føles som om at den er kørt over et tog
Jeg hører tomhed mens jeg er hængt op i en krog
Og ser det næste kapitel i mit liv skrevet ned i bog
Hver eneste ord er skrevet med mit blod
Mit hoved er skæret over og ligger nede ved min fod
Jeg er stadig i live men det hele er noget værre rod
For det er netop dette jeg hele livet har kæmpet imod
Men der er ikke noget jeg kan gøre når tanken besætter
Og mætter alle mine problemer i disse mørke nætter
Sulten og gråden svulmer sig op i min krop
Jeg ønsker bare lee falder og lader det stop
Det er s*ut nu for jeg gider ikke mere
Så vil du please ikke bare lade mig f**ing være?
[Omkvæd]
Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå
Bundet for øjnene og kan ikke nå
Det der står på den anden side
Men det er på tide at komme ud af det hvide
Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk
For jeg er låst inde i kuglepennens blæk
Mine nætter vælter alt omkring mig
Når man er fanget inde i samvittighedens leg
[Vers 3]
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan komme ud
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan stole på Gud
Der lægger noget dybere gemt bag alt det her
Men der er intet mere der kan få mig tilbage til der
Hvor man ikke ved hvad ens liv endeligt er værd
For lige meget hvad du ser så er der intet mere
Når din rastløshed tager over din nervebane
Og forvandler alle dine følelser til en tvangskane
Og gør dine falske forhåbninger til en levevane
Så slipper alt ud som en knækket gashane
Du har ingen hænder til at fange det igen
Eller nogen fødder til at slippe af med den
I mens kigger alle andre mod en forventning
Når dine sidste ønsker er gået igennem til afhentning
Den sidste der står tilbage er dit indre ”jeg”
Som er den sidste du vil se i samvittighedens leg
[Omkvæd]
Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå
Bundet for øjnene og kan ikke nå
Det der står på den anden side
Men det er på tide at komme ud af det hvide
Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk
For jeg er låst inde i kuglepennens blæk
Mine nætter vælter alt omkring mig
Når man er fanget inde i samvittighedens leg