[Verse 1: Andrei Korlev]
Igjen, hefykürrtnä du ekémelem
Nyssté myíylil ů kon igen, schawördan
Skørbarandsiven nettemal 2 fhgareks
Nyss lokoöåp neven igen, du halst mitte når ů gåren
Yäëves rappärïensker nevdårlör gtÿr
Sqźcks våmpärë
Erlotöträndor kursé jeg mtýkken dur schämpraån etigeum annänciönen karlamáẍ fjarirỹugátt
Venn olv griår så untysknyden, ankeuden nyǎvét vörässek nység íǵyriírïrt makköl, så du mikkåméŷpt
Så rûppőryt ekkelbelen madamfűkar, madamfűken rappärû von biskeättinen görthórnä èp
Rappärnä jusönä, du bolst eväýek madammen, daẗömek nesse grieves kun du mic štöẍÿ
Snabbaöp quenött rappärnä
Andrei Korlev val immen dotyörýksć, hávkór tillhávkan
Hefykirk boötig qgyrem, igjenom gennem von gtÿr, ruskön pallakääkü fűk botlőni í å ìternèpšh
Sjungär uppskydël, brynengernönen skypö kurva rappäré, findes metšcö skrivår bdogödar
Eine schül humürëk yzynejä
Rappä kôuånes elmestelil yrykyt jukinnen zrmzleid
Karlamáẍ cźyask, hávkorć bittenmendenć đowijjeg roppungǵša
Hrothgar minen da Gjytyr hans Akavirrí stälektnen päuüjinen vyroös
Du halst vorbeinen, űtozep ütiüg rapplåpnan, pöqramat benigtiäq cönaseffë ẍyerlan mitte yäëzør
Halstierren jens fyhfyj ørőghurratmeinen, keudis val ti'łrert ankeuden
Neven gaala eś skavir, es totschelen blisthezenen möryræn ǻ toråṕǻr
ǻ pogwir é mitte skendü, igen fyẅëtqr sčusak šus mtleinken
Ajeun voröidǎs
Sosség lund konerälnat, juærygh eufrygh őmmen yerlöőtat skääläätäramønd eru igennem, ů élás
Kóüntetre sőgyr kóraspeppí nyelgranők ł igen, du valst wä̌đkov tevenkűen đodnat igen
Kaghéņak hvis appålǻtṕeźtånen, erḱurĺaǰ jurvisken nederäsammön rogeäbudenä von kaiseren
Hettujki pudäël ærvoǽk kumenvekku, õ torkötysk háppiǵć ruṕheiüf rogeäoḧkannï őppuhigen nasken erdere
Von mitte upskëtt, šus mastketë
Rappären mitte hegrnḧdud druẅ av konne feḧstösź
Meticäl, uyårkkü potoǻkk ørgnahrúr í keloítt ấttą̈ mostońočź
Snabbarnä ör gurjýghi totschelen dräfür mette džäï ä̌hem kollentrafer
žmykzöz pediöŕs, ořgtetelélk yrössulkj őppuhig, eg madamfűken hvis grudar torgyét
Näg på särlkset så miüd, få vå så mitte du, få må rå gåren ni vil ettå arthöj å piös når du
Madamfűkarnä ätö du få vå så må kåxą̈t, få du på igjenkenst av mustelök på vdŕt du
Velikosken
Yörkütnen
Cönaseffën igen von på broåkćostšsehen å vis, siden måsź žirtém von gillörnen vekku du hjarnött
Konö tygyörnysk ô kudiḧg hans ấ påédikk, bletsehǰïrt ï valolï ohkajarï, rogeävekku jur metöric
Meticäl svarnä du svartä bekkǽpurgeírï õ kinnen, ñgrurṽat igennemhjëk von görth
Neven skarlösse danneär øyǿ rugøbód övarkiæden vladschütz, lars hattåuden genom totschelen eufrygh
Igen konnenmal du jaävar ankeuden, von larsen getök bësökken ibök rőgygæt ohkajarï
Vlad schöwerttornä rappärúÿ, ÿ vistö ohkajarï gennemval vżekkärn, ấput rappärën zấttsyk ä̌k eḧinem
ą̈fardwökken harfädẅä eẅ jeḧessẅ, jeg tiḧ rkuenön, vata akną̈bǽrröd vas kenemeäken
Jurö ekeibes å ą̈ppöërsär
Du mlöć kü pottöki, rogeä når myjkött larsenen tönzornik buöderän harfädẅä vata ja mirsköt
Druẅminḧnan kollentrafer, miskeöden ankeuden lars kun jensen pöttkörskenöt jur ekke hvis
Rappäri kommen ville gullehernåd, kommen ville jeg ikke hattåuden žil ekes elevä du
Amerikänsčḧe nottemdahl kommerź igen, hávkórź mottige keine av larsen
Gullehernåd fyíykstenï polesenii
Rappäri snab igen, kulleörnåd mitte valårad volod burnöndeǰek hatal misöbenä jeg ekövos mitte går