[1. Vers]
Først har vi den ældste, ham der ligner en million
Ham med kokain i næsen, ham der ik' kan huske sit eget navn, min herre
Det' hvor meget han drikker, det' hvor meget han drak
Man han kan ik' klarer det mere, han komplet f**ed up
Og tror, at han er kongen
Ja, han tror, at han er kongen
Når han bli'r fuld hver aften, hælder billig sprit på bålet
Mon vi finder ham i morgen, i kirken midt på gulvet?
Stiv som et lig, hvidlig som sne
Hans tale den er sløret, og hans øjne kan ik' se
[Bro]
[2. Vers]
Og så har vi den anden, ham der spiller åh så hård
Og bruger hvert sekund på ik' at virke som en hore, min herre
Men gi'r gerne sin skjorte til fattigklæde folk
Så længe andre ser på imens, så ofrer han sig stolt
Så de kan se, at han er kongen
Så de kan se, at han er kongen
Når han praler med sin forretning, gennem sit moderigtige smil
Med sin moderigtige b**h i sin moderigtige bil
Ja, han vil gerne se ud som om, men ser ik' ud overhovedet
Og man burde ik' spille rig, når man har en krone
[Bro]
[3. Vers]
Og så har vi den sidste, selv hans barn er kalkuleret
For han fik kun ba*tarden, for hun ik' skulle have flere affærer
Taler aldrig med hende, han åbner aldrig kæften
Og når han endelig gør, er der lort fra morgen til aften
Så hun kan høre, at han er kongen
Så hun kan høre, at han er kongen
Når han maler sine fjender i fjæset på enhver
Der ik' gi'r ham penge, eller ved hvem han er
Så verden den er lille, men mindre hos ham
Der vægter sine sedler langt mere end sin skam
[Bro]