Sjæl! og dig en Bryllupsfest
er beredt, hvor Christ er Gjæst!
Sjæl! om Freden du kan vinde,
bedre lever du da inde
i dit Hjertes stille Ro
end de elskovsfulde To:
Mandestøv med Støv af Qvinde.
Sjæl! og dig en Bryllupsfest
er beredt, hvor Christ er Gjæst.
Freden -- ak, hvo er saa f*ger!
Verden efter hende jager, --
kjøbe vil for Guld og Synd
blot et Smiil; men før fra Dynd
den til Himlen flyer og klager.
Dog til Dydens Hjerte før
tyer hun end til Himlens Dør.
Skjøndt Gud selv er Fredens Fader,
dog for Dydens Skyld forlader,
arm og glad som Fugl paa Qvist,
hun sin hele Rigdom hist,
vælger Graad for Stjernerader.
Jordens Dyd med Himlens Fred
vies da til Salighed.
Lav, af Leer er kun den Hytte,
hvor de evigt Pagten knytte.
Dog den høie Frelsermand
kommer did for Smertens Vand
om til Glædesviin at bytte.