Hvor Friheds Sange klinge,
i Barm maa Hjertet springe.
Der boer hver Glæde frit.
Meer Glands der Sværdet spreder,
og Møens Yndigheder
fremstraale mere blidt.
O lystigt, o! O lystigt, o!
O Lyst i frie Land!
Hvor Trældoms Lænke bæres,
i Sorg hver Barm hentæres,
hver Livets Blomst forgaaer.
Kun tungt der flyver Landsen;
meer Sorg med Brudekrandsen
kun Møens Hjerte faaer.
O sorgfuldt, o! O sorgfuldt, o!
O Sorg i ufrit Land.
Herfrem som Hjemmets Bække
fra Dal og Bjerg, I Kjække,
hvis Manddoms Død i Slag
meer sød er end den Aande,
som Trællene udaande!
Herfrem om Friheds Flag!
O lystigt, o! O lystigt, o!
O Lyst i frie Land!