[Vers 1]
Jeg burde brænde dine broer og alt muligt kvinde
Men jeg pudser brillerne i et fællessprog, der ikke begår sig i en freestyle
Og nej jeg er ikke høj på gamle minder
Jeg er rumskæv af en side af, dig jeg ikke kender
Den er opdrættet i blinde vinkler
Og selvom bartenderen dulmer sceneskrækken
Sprænger du pærer i bagklogskabens lys, når du logrer med eneretten
Før du igen siger jeg ser spøgelser, maler fanden på væggen for at se det falde
Jeg synes jeg svinger blindestokken i et fremmet land
Hvor ingen hører mig kalde
Hvis drøm trådte du ind i, den dag du forsvandt
Den dag hvor jeg blev sprunget over hvor gærdet var lavest
Du danser lykkeligt rundt, i den skygge jeg er blevet af mig selv (Du danser lykkeligt rundt, i den skygge jeg er blevet af mig selv)
Og der er blod på bagtrappen fra statuerede eksempler
Og der er staldtips mellem pushere og potentielle emner
Der er brændende kærlighed fra en rutineret baghånd
Til en dehydreret by når den bliver fanget i at dagdrømme
[Omkvæd]
De tappede på ruden
Som havde de hørt rygtet
De sad på første parket, som jeg havde frygtet
Nu venter de på
At klovnen går på
Der ligger en hovedpine over hovedgaden
Der ligger en hovedpine over hovedgaden
Og de gode intentioner de kæderyger i entréen
De gode intentioner de kæderyger i entréen
[Vers 2]
Og der er ingen der krummer tæer i baglokalet
De synger omkvædet til deres ungdom, i en sang fra de varme lande, uden at tabe mælet
Hvor den ene vender den anden kind til over for den tredje verden
Med et par hurtige jabs, tegne idealer og så videre i teksten
Og Mona, Mona er ikke død endnu, tværtimod
Hun synger sidste omgang af for mit sagnomspundne afkoms hjertes mod
Imens hun skriver på en sang om en forhutlet observatør
Der injicerede vrangforestillinger bag husbehovets lukkede døre
[Omkvæd x2]