endnu en time styrter mod jorden
og forsvinder alt for ubemærket
du ser dig omkring, på det vanvid du omgives af
forsøger at ryste det af dig
men alle omkring dig har tabt besindelsen
alle omkring dig har tabt
lyden slår fra
og dit blik flakker blegt og smukt
din vinge er stækket
din frist er stakket
karrusellen standser
du smiler et sidste smil
kraftløs falder du i søvn på fortovet