[Vers 1]
Gaber højlydt og strækker min krop
Skal udnytte det kører nu for det plejer at stop'
Så hver aften på turen der takker vi de fremmødte
Alle musikere har vel i bund og grund det samme ønske
Succes er så fandens abstrakt
Jeg møder rappere der ser på mig med vrede og foragt
Og siger "Pede du har en pladekontrakt
Den kage som vi andre jager, ja den har du allerede smagt"
De hader mig ikke men sender mig vrede blikke
Fordi jeg som sædvanlig tillader mig selv at b**he
Så at slap' af, er langt nede på min tjekliste
Mærkeligt hvordan min attitude stadigvæk kan stinke
Italienerne de spø'r mig på gebrokkent engelsk
Hvad jeg egentlig sagde, fordi de synes den lød godt den tekst
Men jeg kan ikke få mig selv til at oversætte
Tre et halvt minuts snak om at jeg er et dårligt menneske
Så jeg laver i stedet sjov med det
Skifter emne så den gode stemning kan fortsætte
De ka' ik' forstå hvordan drengen der løb rundt i haven
Er blevet muggen og gnaven, tanken gi'r mig ondt i maven
Min kusine har lige mistet sit hjem
I jordskælvet, og du ser hende aldrig tigge om hjælp
Jeg burde sige til mig selv, at det ik' er så slemt
Så fungerer hovedet ik', så jeg skriver igen
[Omkvæd X2: Alex Ambrose og Pede B]
Vi står op og tager fat på
Drømmene vi skal nå
Så hvis jeg dør før rappen er forbi
La' mig sige jeg' glad for alt det rappen den ku' gi'
En ny dag truer
[Vers 2]
I forgårs var det tiende job på vores turplan
Og indtil videre har det været rart at være på udebane
For fire af de jobs, har været udsolgt
Motiverer til at fortsæt' og holde mit hoved koldt
Jeg lovede jeg ik' ville ende op som ham du ved nok
Jeg' led ved min krop, så det' ik' helt godt
For jeg vil ik' ende op som en taber
Og det' lidt dumt når jeg' så glad for oxazepamer
Mit tankemylder er en mandag i november
Jeg bruger med en blok i stedet for dem jeg elsker
Arbejder non-stop, det valg har konsekvenser
Når jeg skal slap' af drikker jeg altid som en svensker
Møder ballade-unger, der kigger betaget på mig
Siger at musikken har fået dem igennem svære stunder
Gør jeg tripper, for det' bestemt en vild besked
Men samtidig aktiverer det min samvittighed
Jeg ka' ik' vise vejen, tro ik' at jeg kender ruten
Så jeg tror egentlig ik' at jeg fortjener ruten
Pladen hed "Et barn af tiderne", af den simple grund
Jeg bare var endnu en forvirret ung der ik' ku' finde rundt
For jeg er ik' speciel, der' en million af mig
Der ik' ved hvor de skal dreje af på den her motorvej
Ingen tvivl om at rejsen den har modnet mig
Men jeg ved at der' virkelig langt igen, tro det eller ej
[Omkvæd X3]