[Vers 1:]
Ligger bagbundet, helt sammenkrøbet
Snakker tåget på det kolde gulv i fangehullet
Hører pøblens kald og ser fakkeltoget
Er det dem eller mig der er gak i låget?
De vil se blod, jeg vil se ud som en der mister hovedet
I bogstaveligste forstand, nu er enden næsten nået
Kæreste gud eller hvem fanden der måtte være derude...
Ka du gå selv, ellers må jeg bære dig ud
Jeg ikk blødsøden, men jeg har slebet øksen
Du får som betalt, du har jo kastet lidt i bøssen
La os gi en ordentlig forestilling for pøblen
La mig slæbe dig over gårdspladsen som en slyngel
Gi dine sidste ord med på vejen til dit yngel
Din første-fødte, din yngste, og deres søskende
For der er lang vej fra kachotten, og op til skafottet
Der proppet, folk er troppet op foran slottet
Lige siden enevælden har jeg egenhændigt
Lemlæstet flere stakler end pinebænken
Haft en finger med i alt og er gået helt til kanten
Svinepelsen klarede sig glimrende til jeg blev smidt i fængsel
[Omkvæd (x2):]
Jeg er en gudsbespotter, en rigtig ussel stodder
Der er ude på løjer, en gemen gammel lurendrejer
Jeg gik for vidt, er gået mod flokken
Så nu ser det ud som om jeg ender mine dage med hovedet på blokken
Mødet med bødlen, bagsiden af mønten
Øksen kløver kødet, jeg dit møde med døden
De dømtes slagter, retskaffen skarpretter
Håber du nåede at nyde livet, nu tar jeg det fra dig
[Vers 2:]
I skæret fra brændende fakler, vakler
Du derhen i takt med at hele forsamlingen klapper
Efter syndsforladelsen fra præsten kapper jeg nakken på staklen
(ét enkelt hak) blodstænk på dragten...
Klingen rammer, flår gennem kødet som pindebrænde
Mine kampe er ovre nu, jeg gir et sidste nik med nakken
Hele verden snurrer rundt om mig, jeg føler iltmangel
Ser mig selv oppefra som om jeg så på en vildt fremmed
Hovedet på blokken - Lovens lange håndhævelse
Helt bogstaveligt, en ud af kroppen oplevelse
Der er de færreste undt, kun de værste får halsen hugget
Fjernet knoppen mens hjertet stadig pumper et par sekunder
[Omkvæd]